Industriel automation med fokus på kvalitet og innovation
SK-Automation ApS tilbyder skræddersyede løsninger inden for industriel automation – blandt andet softwareudvikling, PLC-programmering og HMI-integration.
Hos SK-Automation får du en samarbejdspartner, der har speciale i at optimere maskiner og systemer gennem avanceret fejlfinding, indkøring og test. Du får en effektiv og fejlfri produktion, og en stabil og sikker drift. Vi leverer innovative løsninger med primært fokus på softwareudvikling samt dataopsamling og cloud-integration. Derudover tilbyder vi teknisk dokumentation og oplæring, så dine medarbejdere er godt klædt på.
Ydelser inden for industriel automation
Med erfaring fra store og små projekter, både nationalt og internationalt, er jeg en pålidelig samarbejdspartner inden for automation. Fra idé til færdigt produkt hjælper jeg med udvikling af softwareløsninger, der gør din produktion mere effektiv.
Softwareudvikling og optimering
Har du brug for at udvikle nyt software fra bunden eller optimere eksisterende systemer, står jeg klar til at hjælpe. Med speciale i PLC-programmering og HMI-løsninger samt erfaring med systemer fra Siemens, Mitsubishi og Omron, leverer jeg pålidelige og effektive løsninger.
Jeg arbejder sideløbende med fejlfinding og optimering for at sikre, at din software fungerer optimalt.
Indkøring og test
Jeg tager ansvaret fra starten af indkøringen op til FAT og/eller SAT, så dine maskiner og systemer altid kører optimalt. I tæt samarbejde med dit team sikrer jeg, at systemer bliver finjusteret og testet.
Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at potentielle fejl og mangler bliver opdaget og rettet. Hos SK-Automation lægger jeg vægt på præcision og sikkerhed for at sikre, at alle systemer overholder de højeste standarder.
Dataopsamling og VPN-løsninger
Ved implementering af dataopsamlingssystemer kan du indsamle og analysere data fra dine maskiner og produktionsprocesser. Med Secomea platformen opsætter jeg sikre VPN-løsninger, som muliggør fjernadgang og overvågning af systemer i realtid.
Du har derfor altid adgang til de nyeste data og kan derved øge produktionsydelsen. Mine løsninger er skræddersyede til at forbedre din evne til at reagere hurtigt på ændringer.
Teknisk dokumentation og træning
Jeg udarbejder en detaljeret brugermanual og teknisk dokumentation, både på dansk og engelsk. Dokumentationen dækker alt fra installation og opsætning til vedligeholdelse og fejlfinding. Her får du de nødvendige ressourcer til at betjene systemerne.
Jeg tilbyder også skræddersyet træning til operatører og teknikere. De får den nødvendige viden og færdigheder til at håndtere systemerne effektivt og sikkert i det daglige arbejde.
Robuste, konfigurerbare og brugervenlige softwareløsninger
“Søren Skovgaard har været en vigtig del af vores team som softwareingeniør. Han er ikke blot yderst kompetent i softwareudvikling, men også dedikeret til at hjælpe sine kolleger og sikre, at kunderne får den bedst mulige løsning.
Søren har spillet en central rolle i udviklingen af software til flere af vores store projekter, herunder LCT, spil- og A-rammesystemer, og har arbejdet med flere platforme som Siemens, Vacon og Beckhoff. Han er en stærk projektleder, der forstår at binde projekterne sammen på tværs af discipliner og sikre levering til tiden. Vi kan på det varmeste anbefale ham som automationskonsulent.”
– Uffe Nørgaard Hansen, Head of Automation,
MacArtney Offshore Wind Solutions
Tryghed og kvalitet i selv de mest komplekse projekter
“Det er mig en stor fornøjelse at give en varm anbefaling til Søren, som har spillet en central rolle i opsætningen af vores nye produktionslinje hos Kamstrup.
Søren bevarer roen og overblikket selv i pressede situationer og navigerer sikkert gennem tekniske udfordringer. Hans evne til at se helheder og skabe sammenhæng har været en uvurderlig styrke i et komplekst projekt. Han går altid den ekstra mil med stort engagement og ansvarsfølelse, og det er tydeligt, at kundens behov og tilfredshed er hans højeste prioritet. Søren har haft en direkte og positiv indvirkning på både fremdrift og resultat.
Jeg kan på det varmeste anbefale Søren til enhver organisation, der søger en kompetent, dedikeret og samarbejdsstærk softwareingeniør med blik for både detaljer og helhed.”
– Kriss Fischer, Project Manager,
SC PMO
Erfaringer med automationsløsninger
Siden 2017 har jeg arbejdet med industri automation og maskinbygning. Herunder elektriske spil og A-ramme systemer til marine og offshore industrien samt specialanlæg til automatisering af produktion.
Mit fokus ligger altid på at skabe effektive, tekniske løsninger, der forbedrer drift og sikkerhed. Jeg har avanceret kendskab til udvikling/problemløsning, projektstyring (software leverancen), idriftsætning, fejlfinding og træning. Dertil har jeg en avanceret viden inden for en række produkter og teknologier inden for industriel automation, herunder:
- Siemens PLC (SCL, Ladder, FBD)
- Siemens Drev
- Siemens HMI
- Beijer HMI
- WebIQ
- Secomea platform
- Siemens platform generelt (ekskl. SCADA)
- Festo servodrev
Derudover har jeg også tidligere arbejdet med Siemens PLC (STL), Mitsubishi PLC (Ladder), Omron PLC (Ladder), Yaskawa drev og Schneider drev.
Uddannet automatiktekniker og maskinmester
Mit navn er Søren Skovgaard, og jeg har arbejdet med industriel automation og maskinbygning siden 2017. Hos SK-Automation ApS leverer jeg skræddersyede løsninger inden for automation, softwareudvikling og fejlfinding, altid med øje for detaljen og den samlede løsning.
Med min baggrund som uddannet automatiktekniker og maskinmester er jeg klar til at hjælpe din virksomhed med at optimere produktion, minimere fejl og sikre en stabil drift.